Fællesskab Aktiv Respekt Social Øjenhøjde

Kammeratskab Fairplay Unik Motion

Hjælpsom Konstruktiv

Vores Farsø KFUM HK

I Farsø KFUM HK er det målsætningen, at det skal være sjovt og lærerigt at spille håndbold. Vi ønsker at udvikle den enkelte spiller fysisk, psykisk og socialt, hvilket vil fremme spillerens liv et i samfundsmæssigt perspektiv.

I Farsø KFUM HK er der plads til alle, der ønsker at spille håndbold, og vi er bevidste om at børn og forældre ønsker resultater af den ene eller anden slags, for at håndbold forbliver sjovt.

I Farsø KFUM HK er fællesskabet meget vigtigt for klubbens DNA. For at styrke fællesskabet og det sociale arrangeres der flere årlige Events på kryds og tværs af alder, køn og årgange.

I Farsø KFUM HK accepteres ikke vold, trusler eller mobning hverken fysisk eller psykisk. Skulle der under Træning/kamp opstå situationer der har betydning for det enkelte barn kontaktes forældrene og bestyrelsen. Bestyrelsen har ansvaret for at løse eventuelle konflikter.

Vores trænere.

Trænerne er klubbens ansigt udadtil, vores ambassadører. Trænerne er alle frivillige og gør et kæmpe arbejde for at vores børn kan få nogle dejlige oplevelser sammen, mens de vokser som menneske. Vi opfordrer derfor til at støtte op om vores trænere. Skulle det ske, at der opstår en tvist/uenighed tages det med træneren under 4 øjne og aldrig under en træning og/eller kamp. Løses uenigheden/tvisten ikke, kontaktes bestyrelsen.

Forældre rollen.

Klubben har en forventning om, at i går foran som et godt eksempel for børnene, og derigennem lærer, hvad det vil sige at være en del af et hold, en forening og et fællesskab.

Prioriter altid at komme i god tid til træning og kamp. Sørg for at barnet har passende tøj, sko og drikkedunk med hver gang. Deltag/hjælp til ved klubbens arrangementer. Respekter træneren under træning og kamp. Kom ikke med negative ytringer mod træner, dommer eller modstander, ej heller mod eget barn. Kom gerne med positive tilråb til eget barn og andre spillere.

Respekt for hinanden.

I Farsø KFUM HK forventer vi, at medlemmer, forældre og pårørende opfører sig ordentligt, og behandler modstander, dommer og alle inden for klubben med respekt. Kom gerne med positive tilråb til eget barn og andre spillere.

I Farsø KFUM HK har vi en klar forventning om at vi behandler hinanden, trænere, med - og modspillere samt dommerne med respekt.


Instagram